logo

Blæk på tøj

Kan fjernes med vand og/eller sprit og rensemidlet Tabort. Eventuelle rester kan fjernes med vinstenssyre. Specielt for kuglepenne gælder, at det ikke er alle former for blæk, der lader sig fjerne fuldstændigt. Rødt og grønt blæk skal straks suges op med sprit.

Hvis tøjet tåler kogevask lægges det stykke tøj, hvor der er kommet en plet, på et sugende underlag. Pletten duppes med sprit flere gange. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel.

Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.


Hvis tøjet skal kulørtvaskes opløses pletten med kærnemælk eller glycerin. Hårdnakkede pletter lægges i blød i eddike eller mælk dagen før, tøjet skal vaskes. Pletter, der stammer fra en kuglepen, fjernes med sprit. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel.

Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.


Hvis tøjet skal vaskes på uldprogram duppes pletten med mælk. Det skal have lov til at sidde og virke. Der suges efter med trækpapir. Tøjet skylles op med koldt vand og vaskes.

Pletter, der stammer fra en kuglepen, fjernes med sprit.


Skal tøjet vaskes på silkeprogram skal det sted, hvor pletten er, ligge i blød i mælk i 24 timer. Tøjet vaskes efterfølgende med koldt og derefter med varmt sæbevand.

Pletter, der stammer fra en kuglepen, fjernes med sprit.


Tilbage til forsiden