logo

Blod på tøj

Grundlæggende kan blodpletter renses af med det samme med en kold vaskepulveropløsning, mens gamle blodpletter først skal opløses med saltvand.


Tøj, der kan kogevaskes eller kulørtvaskes skal straks skylles op i koldt vand. Før tøjet vaskes, skal det ligge i blød i koldt saltvand. Gamle pletter kan her duppes med 8% ufortyndet salmiakspiritus. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel.

Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.


Tøj, der skal vaskes i uldprogram skal også straks skylles op i koldt vand og derefter lægges i blød. Alternativt kan pletten duppes med koldt natronvand og gnides mellem fingrene.

Efterfølgende skylles tøjet grundigt med koldt vand.


Har man fået blod på tøj, der skal vaskes i silkeprogram, skal man gnide pletten med en klud med sprit, og der anvendes trækpapir flere gange til at suge efter med.

Gamle blodpletter er her meget vanskelige at fjerne.


Tilbage til forsiden