logo

Champagne på tøj

Hvis tøjet skal kogevaskes gnides champagnepletter med varmt vand og lægges i blød i varmt citronvand. Herefter vaskes tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel.

Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.


Hvis tøjet skal kulørtvaskes strøs der kartoffelmel på pletten. Eventuelle rester børstes væk, og der tørres efter med en boraksopløsning. Efterfølgende vaskes tøjet. Gamle pletter blødes op med glycerin, inden den nævnte behandling påbegyndes. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel.

Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.


Hvis tøjet skal vaskes på uldprogram strøs der straks salt på pletten. Tøjet vaskes som sædvanlig, men tilsættes 8% ufortyndet salmiakspiritus, hvorefter der skylles godt efter.

Hårdnakkede pletter efterbehandles med saltet kartoffelvand, og tøjet vaskes endnu en gang.


Hvis tøjet skal vaskes på silkeprogram strøs pletten med et sugende materiale. Lad dette tørre og børst efterfølgende. Pletter på lyst silketøj behandles med en sæbeopløsning. Strø potaske på pletten og lad dette sidde i to dage. Derefter vaskes tøjet.


Tilbage til forsiden